Vi ved alle, at uvante situationer kræver mere tid, planlægning og energi end opgaver med faste rutiner og kendte rammer. I Karlstadmodellen anvendes struktur derfor som et pædagogisk hjælpemiddel til at spare energi, skabe forudsigelighed og øge opmærksomheden på det nye, som øves. Jeg har derfor fokus på at skabe både en tydelig indre og ydre struktur omkring sprogtræningen.
Helhed med flere dele:
En struktur dannes af flere dele, som tilsammen skaber en bestemt helhed – det gælder alt ligefra udvikling, sprogtræning og samfundet. Når en af delene i strukturen ændres vil helheden også ændres. Det kan sammenlignes med et korthus, hvor de enkelte deles indbyrdes relation tilsammen skaber husets form.
Vores sprog består også af en struktur med flere dele og vi kan derfor ændres helheden af sproget ved at ændre indholdet i de enkelte vogne.
Det samme gælder også, hvis en lyd i et ord ændres, så ændres hele ordet eller hvis en af deltagerne i et netværk ændrer sin rolle eller deltagelse, så ændres netværkets helhed.
Ydre struktur:
En ydre struktur med faste rutiner og genkendelighed i sprogtræningen kan give mere overskud til det nye, som øves. Det kan fx gøres ved at bruge gentagelser og ritualer, visuelle skemaer, støttesystemer, arbejdskasser, rammesætninger og lignende.
Ligesom struktur sparer energi og skaber overblik for den som sprogtræner, så gælder det samme for de omkringværende voksne. Derfor er jeg optaget af at etablere sprogtræningsnetværk med en mødestruktur med jævnlige opfølgninger, en tydelig rollefordeling og en fælles målsætning, der skaber overblik over sprogtræningen. Det giver mere energi og overskud til udførelsen af selve sprogtræningen.
Indre struktur:
Sprogtræningen med Karlstadmodellen tager udgangspunkt i, at alle dele af sproget påvirker hinanden og skal derfor øves i relation til hinanden. Jeg har derfor fokus på at hjælpe barnet med at organisere og sortere de mange indtryk i verden i en god indre struktur.
En måde at relatere forskellige dele med hinanden er ved at kategorisere, organisere begreber efter hvordan de hænger sammen i et hiraki (fx hvordan hænger ordet dreng sammen med ordet han) eller tydeliggøre strukturen ift. hvordan ord sættes sammen for at danne sætninger. For at øve lyden “b” kan der også skabes en indre struktur ved, at lyden både sættes i kontrast til andre lyde og kobles sammen med stavelser og ord, der indeholder lyden “b”.