Alternativ & Supplerende Kommunikation (ASK)
Linda Ravn Sørensen, Oktober 2019
Et supplement til talen:
Det giver derfor god mening, at nogle personer af forskellige årsager har svært ved at opfange og forstå det talte sprog, svært ved selv at producere tale eller ved at forstå systemet bag sproget og kommunikationen. Alternativ og Supplerende Kommunikation omhandler alle de måder vi kan understøtte og tydeliggøre det talte sprog.
Fordele ved ASK:
- At barnet bedre kan målrette opmærksomheden og skabe mening i omverdenen, fordi indtrykkene tilpasses og medieres.
- At barnets forståelse for sprogets indhold og betydning øges.
- At barnets forståelse for de sociale regler bag kommunikationens anvendelse forbedres.
- At barnet får en oplevelse af at blive forstået af andre og få magt i eget liv til at påvirke sin tilværelse, hvilket ofte øger motivationen til at kommunikere endnu mere.
ASK omhandler både kommunikation med hjælpemidler som konkreter/ billeder/ symboler (til fx kommunikationstavler, skemaer, kommunikationsbøger og –apparater, udpegningssystemer, computerbaseret hjælpemidler som talemaskiner og lign.), men det omhandler også kommunikation uden hjælpemidler, der supplerer talen (naturlige fagter, tegn-til-tale, tegnsprog og skrift).
ASK hjælper til at understøtte og tydeliggøre talen, fordi det:
- Sænker talehastigheden
- Er multisensorisk så sproget kan opfanges via flere sanser end høresansen.
- Er en mindre finmotorisk belastning end taleproduktionen
- Har en længere varighed, så indtrykket kan fastholdes længere end talens lyde
- Giver overflodsinformation ved at give samme input gennem flere kanaler.
- Øger muligheden for et mere fuldt sprog og blive forstået.
ASK i Karlstadmodellen:
Valget af ASK vil i Karlstadmodellen altid være individuelt og tilpasset det enkelte barns behov, da det vigtigste er, hvordan ASK kan blive mest nyttigt og brugbart for den enkelte.
Former, farver og figurer anvendes i Karlstadmodellen som ASK til bl.a. at tydeliggøre sammenhænge mellem fx sproglyde, ord, grammatik, hverdagen og lignende.
Tegn til tale som ASK:
Det anbefales ofte at anvende tegn til tale som ASK, fordi det tydeliggør talesproget, så det både er nemmere at forstå andre og nemmere at blive forstået. Tegn til tale sænker nemlig talehastigheden og supplerer talen med et visuelt udtryk.
Tegn til tale består af bevægelser med hænderne og mimik som laves samtidig med man taler. Mange børn lærer at anvende tegn inden de kan tale, hvilket giver dem mulighed for at udtrykke sig og blive forstået inden talesproget er tilstrækkeligt udviklet. Det kan imødekomme mange frustrationer samt styrke barnets udvikling af både den sproglige udvikling, sociale færdigheder og selvfølelse.
De fleste af os har sikkert oplevet, hvordan børn ofte bliver mere opmærksomme og interesseret, når de voksne tydeliggør sange og remser ved hjælp af fagter. For mange børn har tegn til tale samme effekt med, at de bliver mere opmærksomme på de voksnes udtryk.
Tegn til tale kræver ikke nogle hjælpemidler andet end vores egne hænder og vil derfor være tilgængeligt over alt. Tegn til tale er samtidig en af de få måder at tydeliggøre talen, som både følger grammatikken i det talte sprog, giver mulighed for at udtrykke småord, socialt småsnak og lave personlige tegn. Flere oplever, at børn opnår forbedret talefærdigheder, når det bruger tegn samtidig med de taler og at de bliver mere motiveret for at kommunikere og tale.
Tegn til tale er mest effektivt, hvis de voksne i barnet omgivelser både lærer tegn for de ord barnet endnu ikke selv kender, så de er et skridt foran barnets udvikling samt lærer de tegn barnet allerede selv anvender, så barnet oplever at blive forstået og mødt i denne kommunikationsform.
Til forskel fra babytegn kan tegn til tale anvendes i alle aldersgrupper, da brugen af tegn løbende tilpasses barnets udvikling, så den voksne hele tiden er et skridt foran barnets ordforråd og grammatiske sammensætning af ordene. Tegn til tale er også anderledes fra tegnsprog, fordi tegn til tale følger rækkefølgen i det talte sprog, hvilket tegnsprog ikke altid gør.
Overvejelser inden du vælger hvilken/ hvilke former for ASK du vil anvende:
- Hvordan kan ASK gøre kommunikationen mest mulig tilgængelig i barnets hverdag? (Kommunikationen er fx ikke særlig tilgængelig, hvis hjælpemidlet ligger i hjemmet, mens barnet er i skole eller hvis de voksne ikke kan finde ud af at bruge det)
- Hvordan kan ASK give barnet størst muligt selvstændighed og uafhængighed?
- Hvordan kan ASK øge barnets medbestemmelse og frihed? (Vær opmærksom på, at hvis barnet kommunikerer gennem udpegning af symboler, så er det andre, der har bestemt valgmulighederne. Vær også opmærksom på, hvordan barnet kan få mulighed for at kommunikere, det som sker udenfor tid og rum)
- Sociale kompetencer: Hvordan kan ASK øge barnets evne til at tage kontakt, opretholde og udvide samspillet samt afslutte kontakten på relevante måder? (turtagning, interesse i kontakt med andre, opmærksomhed)
- Operationelle kompetencer: Hvordan kan ASK tilpasses til barnets motoriske færdigheder? (udformning, placering, størrelse af kommunikationsform og anvendelsen deraf)
- Lingvistiske kompetencer: Hvordan kan ASK støtte barnet i sin forståelse af ordforråd, grammatik og symbolforståelse?
- Strategiske kompetencer: Hvordan kan ASK støtte barnets strategiske evner til at være vedholdende, insisterende og kreativ ift. at finde måder at gøre sig forståelig, opretholde en kontakt, protestere eller reparere en samtale?
Læs mere om, hvordan ASK anvendes i Karlstadmodellen til tydeliggørelse af sproget.