Bevidst og målrettet kommunikation: 

På denne del af sprogrejsen er barnet på vej mod at kunne anvende sin kommunikation til bevidst at påvirke andre og lade sig blive påvirket af andre. Kommunikationen sker ved hjælp af blik, mimik og bevægelser i her og nu situationer.

Barnet lærer mere og mere om omverden og om sig selv i forhold til andre mennesker og lærer derfor fx at bruge sin kommunikation bevidst til:

  • at bestemme over andre og udtrykke hvad det vil og ikke vil. 
  • at anvende ting som redskab til at få samvær med andre. 
  • at hævde sig selv og få opmærksomhed. 

Omgivelsernes rolle:

Udviklingen af disse færdigheder afhænger af, hvordan barnets kommunikation besvares af modtageren. Det er derfor relevant at de voksne omkring barnet lærer at se, tage imod, forvente, tolke og overtolke udtryk for performativ kommunikation – også i de tilfælde, hvor udtrykkene afviger fra forventningen til den generelle udvikling. 

Sprogtræningen i fasen på vej mod performativ kommunikation handler om at forberede barnet på færdigheder i den sproglige kommunikation. Barnet forbereder brugen af de kommunikative redskaber som blikket, øjet, kroppen, hånden, øret og munden. Det øver også færdigheder til at kunne opfange, tolke og bearbejde indtryk fra omverdenen og måder at kunne indgå i et samspil med andre. 

Eksempler på øvelser kan være: 

  • blikøvelser (fx at øve at søge og holde en øjenkontakt) 
  • lytteøvelser (fx at øve at kunne rette opmærksomheden, skelne mellem og genkende grundlæggende mønstre fra vores talesprog) 
  • motoriske øvelser (fx at kunne pege eller gribe fat i genstande) 
  • imitationsøvelser (fx at kunne spejle en andens ansigtsudtryk eller efterligne en bevægelse eller lyd)
  • legeøvelser (fx at forstå at ting eksisterer, selvom de ikke kan ses, hvilket kan øves i en borte-tit leg) 
  • Der ud over anvendes tegn som støtte til at tydeliggøre prosodien (melodien) i talesproget. 

Hvem er på vej mod performativ kommunikation? 

Børn med en generel udvikling er på vej mod dette udviklingsniveau, når de er under 10 måneder. Nogle børn behøver en anderledes tilgang og tidlig indsats ift. sine jævnaldrende for at nå denne udvikling. Med studiecirkler om “Tidlig indsats – på vej mod sproglig kommunikation” bliver personerne omkring et spædbarn med risiko for sproglige udfordringer klædt på til at kunne støtte og guide et skridt foran barnets udvikling. 

Der findes også ældre børn og voksne, der er på denne rejse, men i et helt andet tempo og på en anden måde. Det er aldrig for sent at stige på toget, men sprogtræningen må selvfølgelig tilpasses efter den enkeltes behov og livserfaring.