Sproget udvikles bedst i samspil med gode samtalepartnere og sproglige rollemodeller. Karlstadmodellen har derfor fokus på, at netværksdeltagerne får viden og værktøjer til at kunne skabe et godt kommunikativt miljø i hverdagen omkring personen med sproglige udfordringer.
For at lære nyt må personen selv være aktiv deltagende, når han/ hun øver de nye færdigheder med sproget. Det skal dog altid gøres uden, at der er krav om præstation, fordi vi alle lærer bedst, når det er motiverende.
Ifølge Karlstadmodellen skal målene for sprogtræningen ligge et skridt foran det personen kan selv. Det kaldes den nærmeste udviklingszone. Her er personen på vej til at kunne selv, men har stadig behov for støtte og guidning fra en mere kompetent.
Når sprogtræningen implementeres som en del af hverdagens daglige rutiner opnås mange gentagelser, som senere kan kobles til andre forskellige sociale sammenhænge.