Alles ret til sprog
Linda Ravn Sørensen, november 2019
Karlstadmodellen er en netværksbaseret sprogtræningsmodel, som overordnet bygger på FN’s deklaration om menneskerettigheder fra 1948 om, at alle har ret til et sprog, delagtighed, frihed og respekt. Værdigrundlaget i Karlstadmodellen tager udgangspunkt i, at flere stemmer bidrager til flere perspektiver, hvilket vil medføre et mere demokratisk, solidarisk og humanistisk samfund for os alle.
Karlstadmodellen kæmper for alle menneskers ret til et sprog og en stemme i samfundet. Nogle mennesker kan have manglende forståelse eller direkte modstand mod denne påstand. Der findes mennesker, der kun ser øjebliksbilledet af de økonomiske udgifter som indsatsen vil koste samfundet og hvordan det vil påvirke fordelingen af andre samfundsøkonomiske poster. Andre mennesker ser indsatsen som meningsløs, fordi de ikke ser noget håb for, at sådanne indsatser vil kunne medføre nogen forandring eller udvikling hos den enkelte med sproglige udfordringer. Nogen er måske endda af den overbevisning, at alle mennesker ikke er lige værdige og at det derfor ikke er ”besværet” værd at forsøge at give alle et sprog og en stemme i vores demokratiske samfund. Det er disse overbevisninger, vi ønsker at udfordre og kæmpe imod, fordi vi ser alle som lige værdige og med lige ret til et sprog, delagtighed, respekt og frihed.
Skal vi frem eller tilbage?
- Emmeline Pankhurst kæmpede i slutningen af 1800-tallet for kvinderettighedsbevægelsen, hvilket blev starten på kvinders stemmeret og nuværende rettigheder i vores samfund.
- Rosa Parks var en af de modige normbrydere, der i 1955 valgte at sætte sig foran i bussen, selvom bussen (ligesom mange andre dele af samfundet dengang) var delt op efter hudfarven på menneskerne. Sorte mennesker blev dengang set på som et slags dyr, der ikke havde samme rettigheder i samfundet og som kunne behandles derefter. Rosa Parks blev arresteret, fordi hun nægtede at flytte sig i bussen, hvilket blev starten på de sortes kamp for borgerrettigheder, som siden har medført langt bedre rettigheder, frihed og værdighed uanset hudfarve eller etnicitet.
- Paolo Freire kæmpede i 1970’erne en kamp for de undertrykte og fattige analfabeter ved at undervise dem, så de lærte at læse og dermed fik flere rettigheder og en stemme i samfundet.
”Vil udvikling af sproget og en stemme til mennesker med sproglige udfordringer bidrage til et værre eller bedre samfund for os alle at leve i?”
Alles ret til sprogtræning:
Karlstadmodellens værdigrundlag tager udgangspunkt i, at alle mennesker er både unikke og samtidig lige værdige. I stedet for at se menneskers forskellighed som en byrde, så bygger Karlstadmodellen som sagt på værdien om, at flere stemmer bidrager til en større mangfoldighed af perspektiver og erfaringer, hvilket vil lede til mere solidaritet i samfundet. Jeg kan nogle gange tænke, at det netop er disse stemmer og perspektiver på livet vi har brug for, til at blive mindet om, hvad der egentlig er vigtigt og værdifuldt i nutidens samfund fyldt med stress og jag og mindre grad af medmenneskelig nærvær og tilknytning…
Sproget ses som adgangsbillet til at kunne blive set og hørt som en aktiv del af fællesskabet, og vi vælger at turde tro på mulighederne og sigte mod stjernerne i håbets kikkert. I min tid som vejleder i Karlstadmodellen har jeg arbejdet med flere børn og unge, der har været begrænset i sine kommunikative og sproglige muligheder og alle kan udvikle sproget, når vi har fundet den rigtige tilgang. Udviklingen af sproget vil ofte medfører mere trivsel, frihed, indre styrke, selvstændighed og større deltagelse i fællesskabet for den enkelte.